DM BIOsfæren

DM BIOsfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM BIO, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio DM BIOsfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden. DM BIO’s podcast er det rum, hvor alle, der arbejder med – eller interesserer sig for – miljø, natur, landskab, klima og fødevarer får BIO-vitaminer til hjernen. Vi samler fagfolk i studiet og taler om barrierer og løsninger for få bedre biodiversitet og gøre verden mere bæredygtig.

Listen on:

  • Apple Podcasts
  • Podbean App
  • Spotify
  • Amazon Music
  • iHeartRadio

Episodes

Friday Apr 04, 2025

Hvad skal der til for at få livet tilbage i de danske fjorde? Nytter det at plante ålegræs? Og hvad er vigtigst – at anlægge nye stenrev eller at mindske udledningen af kvælstof fra land?
Hør Stiig Markager, professor i havmiljø, og Dorte Krause-Jensen, professor i marin økologi, begge fra Aarhus Universitet.
Engang voksede ålegræsset i et kilometerbredt bælte rundt langs de danske kyster. Men i dag er ålegræsset dødt, og iltsvind tager livet af de små fisk og bunddyr, som de store fisk og havpattedyr spiser.
Ålegræsset er grundlag for livet i havet, og gæsterne i dette afsnit håber på, at Den Grønne Trepart bliver det vendepunkt, som bringer livet tilbage i de danske farvande. Men vejen er lang, og forhindringerne mange.
Havet er under pres fra flere fronter: Udledningen af næringsstoffer fra landbruget kvæler livet i havet, trawlfiskeri skader havbunden, og klimaforandringerne gør havvandet varmere.
Så hvad skal der til, før bøgen igen kan spejle sin top i bølgen blå – og ikke bølgen brun? Er Den Grønne Trepart overhovedet nok? Og kan det virkelig passe, at det kan tage hundrede år, måske endda tusind, før alle de nødlidende danske farvande er genoprettet til god økologisk tilstand?
Gæster:
Dorte Krause-Jensen, professor i marin økologi på Aarhus Universitet og forsker i ålegræs samt andre havplanter.
Stiig Markager, professor i havmiljø på Aarhus Universitet og forsker i næringsstoffernes betydning for havmiljøet tilstand.
Værter: Mikael Bent Hansen, biolog og redaktør i DM Bio, samt Bille Sterll, journalist og podcastproducent.
Jingler: Raehan Sarjou.
DM Biosfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM Bio, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio

Monday Mar 31, 2025

Naturen er trængt – af livet i byerne, som breder sig i glas og beton, og på landet, hvor pløjede marker med raps og korn fylder for meget. Dyre- og plantearter forsvinder med en hastighed, vi ikke har set før. 
 
Hvordan får vi mere natur – i byen og på landet? Og hvor ligger de nye og spændende arbejdspladser i den grønne omstilling? 
Det er nogle af de spørgsmål, vi svarer på i det allerførste afsnit af DM BIO’s podcast BIOsfæren. Vi tager dig også med til Odins Lomme – en lommepark på Nørrebro i København. 
 
Gæster: Heidi Buur Holbeck, biolog og selvstændig i Naturrådgiverne Eskildsen og Buur, og Susanne Grunkin, landskabsarkitekt hos Arkitema og Danske Landskabsarkitekters repræsentant i Green Cities. 
Værter: Mikael Bent Hansen, redaktør af DM BIO’s magasin & Bille Sterll, selvstændig journalist. 
Jingler: Raehan Sarjou. 
 
BIOsfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM BIO, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio 
 
 

Thursday Mar 20, 2025

Redder ukrudt og vilde blomster i byen biodiversiteten? Hvad kan vi lære af bynaturen? Og er rotter i byen også natur? Hør projektleder i Cowi Katrine Turner og tidligere direktør i Zoo Bengt Holst.
Vi har brug for natur, der ligger lige om hjørnet fra, hvor vi bor. 41 procent af vores naturbesøg foregår nemlig i natur og andre grønne områder inden for byzonen eller inden for 200 m af en byzone. Det viser en analyse fra Naturstyrelsen.
Naturen i byen er ikke vild natur, men den spiller en vigtig rolle i den naturdannelse, der gør os til hele mennesker.
Bynaturen er et økosystem i sig selv, og naturnationalparker som Kalvebod Fælled tæt på byen – Danmarks første bynære naturnationalpark – giver os muligheder for at se og mærke naturen, så vi lærer at holde af den og tage vare på den.
Gæster:
Katrine Turner, biolog, ph.d. i landskabsøkologi, medstifter af virksomheden Vildskab, nu senior projektleder i Cowi.
Bengt Holst, biolog, foredragsholder og formand for Den Danske Naturfond og Det dyreetiske Råd. Tidligere videnskabelig direktør i Zoologisk Have.
Værter: Mikael Bent Hansen, biolog og redaktør i DM Bio, samt Bille Sterll, journalist og podcastproducent.
Jingler: Raehan Sarjou.
DM Biosfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM Bio, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio

Thursday Feb 06, 2025

Biodiversitetsprofessor Rasmus Ejrnæs og Hedeselskabets Mads Flinterup taler sammen om naturens rolle til produktion og biodiversitet.
Vi vil gerne have mere skov i Danmark, siger vi. Men er skoven overhovedet natur, hjemsted for dyr, planter og svampe – eller er den en virksomhed, som dyrker byggematerialer og brænde? Og giver vild natur mere mening end andet natur?
Hvorfor fælder vi invasive arter som rynket rose, som dufter af sommerferie og bugner af c-vitamin? Giver det mening at plante 1 mia. nye træer, som aftalt i den grønne trepart? Og hvad er en mekanisk skovelefant og negativ naturbeskyttelse?
Det taler vi om i dette afsnit, hvor vi også besøger Kalvebod Fælled, som er Danmarks første bynære naturnationalpark.
Gæster:
Mads Flinterup, forstkandidat og klima og biodiversitetschef i Hedeselskabet.
Rasmus Ejrnæs, biolog og professor ved institut for Ecoscience på Aarhus Universitet. Forsker blandt andet i biodiversitet og genoprettelse af økosystemer.
Værter: Mikael Bent Hansen, biolog og redaktør i DM Bio, samt Bille Sterll, journalist og podcastproducent.
Jingler: Raehan Sarjou.
DM Biosfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM Bio, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio

Wednesday Jan 22, 2025

Er det også natur at sætte dyr ud bag hegn? Hvorfor kan sommerfuglen blodplet ikke leve uden den giftige plante engbrandbæger? Hvad er natur – og hvad har den og kunsten at sige hinanden? Og er noget natur mere naturligt end andet? 
Det diskuterer vi i dette afsnit af DM Biosfæren, hvor vi også besøger Danmarks første, kommende bynære naturnationalpark Kalvebod Fælled. 
Natur og biodiversitet er et vidt begreb, og vores natursyn ændrer sig med vores kultur og vores måde at leve på. Mennesker ændrer landskaberne – og det gør dyrene også.
Sommerfugle er naturens poesi på vinger, siger biolog Michael Stoltze. Sommerfuglene er også en slags barometer for, hvordan det går med biodiversiteten. 
Det er svært at være sommerfugl i dag. Men vi savner ikke kun sommerfuglen i den vilde natur. Før mennesket holdt elefanter og bisoner planterne i skak – i dag har vi brug for heste, køer og hjorte, hvis vi vil have vild natur og varierede landskaber. Hør, hvor meget de store dyr gavner biodiversiteten.
Gæster: Michael Stoltze, selvstændig biolog, foredragsholder og forfatter til bl.a. den prisvindende Danske Dagsommerfugle. Jens-Christian Svenning, professor og leder af Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere ved Institut for biologi på Aarhus Universitet, medlem af Biodiversitetsrådet.
Værter: Mikael Bent Hansen, biolog og redaktør i DM Bio, samt Bille Sterll, journalist og podcastproducent.
Jingler: Raehan Sarjou.
DM Biosfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM Bio, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio

Monday Sep 09, 2024

Siden hun var barn, har Anja C. Andersen været fascineret af stjernerne. Som professor i astrofysik forsker hun blandt andet i stjernestøv og hvilke grundstoffer, stjernerne danner. De væsentligste spørgsmål i hendes forskning er dog ikke fysiske eller kemiske formler, men langt mere eksistentielle: Hvem er vi, og hvad er meningen med livet, når vi er her så kort?
”Meget af det vi gør, når vi spejler os i universet, er at forstå os selv. Stjernestøv er jo forudsætningen for alting, for det er deraf, vi er opstået. Så uden stjernestøv intet liv – og heller ikke det gode liv.”
I dette afsnit af DM Biosfæren fortæller Anja C. Andersen om sin fascination af stjernerne i universet, om menneskets trang til at forstå sig selv og om nødvendigheden af at udbrede naturvidenskaben til alle i samfundet. For viden er fandme ikke et synspunkt, men fundamentet for hele den demokratiske proces.
 
Det gode liv er temaet for tredje sæson af DM Biosfæren. Her vender og drejer vi begrebet det gode liv set fra forskellige naturvidenskabelige perspektiver. Hvad forstår vi ved det gode liv – og hvordan kan forskellige fagligheder vise os vej – uanset om det er for os som enkelte individer eller for hele menneskeheden?
 
Gæst: Anja C. Andersen, professor i astrofysik og offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.
Værter: Mikael Bent Hansen, biolog og redaktør i DM Bio, og Bille Sterll, journalist og podcastproducent.
Jingler: Raehan Sarjou.
 
DM Biosfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM Bio, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio

Tuesday Aug 27, 2024

Som statsansat etiker ser Mickey Gjerris det som sin opgave at irritere folk med sine bud på, hvordan vi kan leve det gode liv og samtidig passe på kloden og hinanden. Ikke fordi vi bør, men fordi vi har lyst. Først når vi handler af kærlighed og ikke af pligt, kan vi ændre verden. 
Mennesket adskiller sig fra andre dyr ved, at vi – i et vist omfang – kan forudsige konsekvenserne af vores handlinger og samtidig kan vælge, hvad vi vil gøre. Løven kan ikke vælge at spise falafler i stedet for kød, men det kan vi. Hvis vi vil.
Klimaforandringerne er et etisk spørgsmål ifølge Mickey Gjerris, fordi de krænker den grundlæggende respekt for andre – mennesker såvel som andre arter.
Har han et bud på en løsning, eller nøjes han med at løfte pegefingeren? Og hvordan bevarer han håbet?
 
Det gode liv er temaet for tredje sæson af DM Biosfæren. Her vender og drejer vi begrebet det gode liv set fra forskellige naturvidenskabelige perspektiver. Hvad forstår vi ved det gode liv – og hvordan kan forskellige fagligheder vise os vej – uanset om det er for os som enkelte individer eller for hele menneskeheden?
 
Gæst: Mickey Gjerris, teolog og lektor i bioetik ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Forsker bl.a. i eksistentielle spørgsmål omkring forskellige forståelser af ’det gode liv’ og meningen med livet.
Værter: Mikael Bent Hansen, biolog og redaktør i DM Bio, og Bille Sterll, journalist og podcastproducent.
Jingler: Raehan Sarjou.
 
DM Biosfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM Bio, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio

Friday Jun 21, 2024

Den fysiske kontakt med naturen spiller ind i vores mentale og fysiske sundhed. Men hvorfor gør det en forskel, at vi rører ved træer og planter i stedet for at nøjes med at kikke på dem?
Hvad betyder naturen for vores sundhed, og hvad sker der med mennesket i en tid, hvor flere og flere af os lever i byen?
Dorthe Varning Poulsen forsker på Københavns Universitet i sammenhængen mellem naturen og menneskers fysiske, mentale og sociale sundhed.
Hør hende fortælle om naturens rolle i det gode liv og om universitetets terapihave Nacadia.
 
Det gode liv er temaet for tredje sæson af DM Biosfæren. Her vender og drejer vi begrebet det gode liv set fra forskellige naturvidenskabelige perspektiver. Hvad forstår vi ved det gode liv – og hvordan kan forskellige fagligheder vise os vej – uanset om det er for os som enkelte individer eller for hele menneskeheden?
Gæst: Dorthe Varning Poulsen, fysioterapeut, master of science i idræt og ph.d. i naturterapi. Lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Værter: Mikael Bent Hansen, biolog og redaktør i DM Bio, og Bille Sterll, journalist og podcastproducent.
Jingler: Raehan Sarjou.
 
DM Biosfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM Bio, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio

Monday Jun 10, 2024

Klimakampen kan føles som en tung personlig byrde at bære. Men i stedet for at føle personlig skyld vælger Esther Michelsen Kjeldahl at forsøge at ændre samfundet som klimaaktivist, foredragsholder og forfatter.
Hun har læst filosofi og matematik ved Københavns Universitet og London School of Economics. I sin kamp for en bæredygtig verden trækker hun på en stærk, videnskabelighed baggrund. Og ved siden af matematikken og filosofien får hun hjælp til at finde ro i livet og nå sine mål fra en lyserød krystal.
Så hvordan bruger hun matematikken og filosofien og den lyserøde krystal i sin kamp for det gode, bæredygtige liv? Er klimakampen en fælles opgave, som kræver politisk ledelse, eller nytter det noget, at vi hver især dropper kødet og flyrejserne?
 
Det gode liv er temaet for tredje sæson af DM Biosfæren. Her vender og drejer vi begrebet det gode liv set fra forskellige naturvidenskabelige perspektiver. Hvad forstår vi ved det gode liv – og hvordan kan forskellige fagligheder vise os vej – uanset om det er for os som enkelte individer eller for hele menneskeheden?
 
Gæst: Esther Michelsen Kjeldahl, medstifter af Den Grønne Ungdomsbevægelse. Bachelor i matematik og filosofi fra Københavns Universitet, master i Philosophy and Public Policy fra London School of Economics og kandidat i filosofi fra Københavns Universitet.
Værter: Mikael Bent Hansen, biolog og redaktør i DM Bio, og Bille Sterll, journalist og podcastproducent.
Jingler: Raehan Sarjou.
 
DM Biosfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM Bio, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio
8a42dc6215eeb1f104f1b7d90431230de11d993b
 

Wednesday Dec 13, 2023

Der står kød på tre ud af fire spiseborde hver aften i Danmark. Mange af os siger, at vi gerne vil spise mere grønt. Men nye tal viser, at færre og færre af os tænker på klimaet, når vi fylder indkøbskurven og laver aftensmad.
Vores madkultur er en kødkultur. En supertanker, som er svær at vende og hjælpe klimaet og vores sundhed. Hvorfor spiser vi så meget kød, hvad spænder ben for de grønne vaner, og hvad skal få flere af os til at blive lige så glade for bønner som for kødretter?
Løftede pegefingre duer ikke, det skal være attraktivt og lækkert at spise grønt. Hør, hvad der i stedet skal til.
Gæster: Bente Halkier, professor i sociologi ved Københavns Universitet, medlem af Klimarådet, forsker i forbrugeradfærd og madvaner. Judith Kyst, direktør i Madkulturen, som er en vidensorganisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Værter: Mikael Bent Hansen og Bille Sterll.
Jingler: Raehan Sarjou.
DM BIOsfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM BIO, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio

Image

BIOsfæren



BIOsfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM BIO, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio 

Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden. DM BIO’s podcast er det rum, hvor alle, der arbejder med – eller interesserer sig for – miljø, natur, landskab, klima og fødevarer får BIO-vitaminer til hjernen. 

Vi samler fagfolk i studiet og taler om barrierer og løsninger for få bedre biodiversitet og gøre verden mere bæredygtig. 

Copyright 2023 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20241125