Wednesday Dec 13, 2023

DM BIOsfæren: Fremtidens fødevarer #4 Vores madvaner er klimatrætte

Der står kød på tre ud af fire spiseborde hver aften i Danmark. Mange af os siger, at vi gerne vil spise mere grønt. Men nye tal viser, at færre og færre af os tænker på klimaet, når vi fylder indkøbskurven og laver aftensmad.

Vores madkultur er en kødkultur. En supertanker, som er svær at vende og hjælpe klimaet og vores sundhed. Hvorfor spiser vi så meget kød, hvad spænder ben for de grønne vaner, og hvad skal få flere af os til at blive lige så glade for bønner som for kødretter?

Løftede pegefingre duer ikke, det skal være attraktivt og lækkert at spise grønt. Hør, hvad der i stedet skal til.

Gæster: Bente Halkier, professor i sociologi ved Københavns Universitet, medlem af Klimarådet, forsker i forbrugeradfærd og madvaner. Judith Kyst, direktør i Madkulturen, som er en vidensorganisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Værter: Mikael Bent Hansen og Bille Sterll.

Jingler: Raehan Sarjou.

DM BIOsfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM BIO, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio

Copyright 2023 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20240731